Før du køber

rådgiver

 

Inden du køber en grund, er det værd at overveje, om dit ønskehus kan placeres på en god måde på den aktuelle grund, og om grundens terræn har betydning for dit byggeri. Det kan være en god idé at diskutere dine tanker og planer med en rådgiver.

Bestemmelserne for byggeri kan ses i lokalplan 60 (nr. 59) og lokalplan 66 (nr. 73-99).

Geotekniske undersøgelser og jordbundsforhold
Jordbundsforholdene kan have stor betydning for økonomien ved husbyggeri. Vi anbefaler, at der udføres boreprøver i overensstemmelse med det påtænkte byggeri.

Byggepligt, udstykning og videresalg
Du skal være opmærksom på, at du som køber forpligter dig til at påbegynde byggeri på grunden inden to år fra overtagelsesdagen. Byggeriet skal stå færdigt inden tre år fra overtagelsesdagen.

Videresalg, herunder enhver form for udstykning, kan ikke finde sted uden Favrskov Kommunes samtykke, før der står et færdigt byggeri på grunden.

Reservation
Du har udenfor budperioder mulighed for at reservere en grund i op til 30 dage. Reservationsperioden kan bl.a. bruges til at få undersøgt finansiering, byggemuligheder osv. - se reservationsvilkår.