Når du er klar til at købe

giv hånd

Når du har fundet præcis den grund, du og familien har haft i tankerne og på budgettet, kontakter du Køb & Salg. Det kan du gøre pr. telefon, men også meget gerne pr. mail - grundsalg@favrskov.dk.

Du skal oplyse:

  • Navn på køber(ne)
  • Cpr.nr.
  • Adresse
  • Tlf.nr.
  • Mail-adresse
  • Dit ønske til overtagelsesdag (den 1. i måneden - senest tre måneder efter aftalens indgåelse)

 

Vi vil herefter udarbejde en købsaftale, som du modtager med posten til underskrift. Se Favrskov Kommunes standardkøbsaftale for boliggrunde.

Du skal i forbindelse med underskrivelse af købsaftalen betale kontant 10 procent af grundens pris. Restkøbesummen betales kontant på overtagelsesdagen.

Har du spørgsmål til købsaftalens indhold, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Køb & Salg.

 

Vi sørger for, at handlen bliver tinglyst digitalt, når hele købesummen er betalt. På www.tinglysning.dk skal du med din Nem-id skrive under på skødet.